+ [45] 22 67 92 17

info@kreaforceconsult.dk

Om Kreaforce Consult

Kreaforce Consult er stiftet af Anna Daub Svanholt, som er blandt de 20 første i verden, der er certificeret Edward de Bono Thinking Program facilitator. Hun er desuden certificeret underviser i “Six Thinking Hats®“.

Uddannet fra musikkonservatoriet som klassisk saxofonist og musikpædagog, med mange års virke som professionel musiker i ind- og udland, med ekspertise og undervisningserfaring på alle niveauer. Tidligere leder i det offentlige.

Kreaforce Consult tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds særlige profil og kultur for derved hurtigst muligt at afdække de latente kompetencer og potentialer virksomhedens medarbejdere indeholder, og implementerer ved hjælp af konkrete, let tilgængelige redskaber, de ændringer og fornyelser, virksomheden har brug for.

Således er kurserne skræddersyede til hver enkelt virksomhed, og  selv om det teoretiske idégrundlag er gennemgående i virksomhedskonceptet hos Kreaforce Consult, vil man ikke skulle forholde sig til teorier, der ikke har direkte relevans til hverdagen.

Centralt er at inddrage og involvere for at skabe fælles ejerskab og retning og et klar fokus på forandrings- og forankringsprocessen allerede fra projektstart.