+ [45] 22 67 92 17

info@kreaforceconsult.dk

Six Thinking Hats®

Edward de Bono’s “Six Thinking Hats®” er et kommunikations- og kreativitetsværktøj, der kan bruges alene, men er speciel effektivt til møder og arbejde i teams.

 

NÅR SIX THINKING HATS® BRUGES

 

  • er de med til at effektivisere møder
  • hjælper de til en hurtig og kvalificeret beslutningstagning
  • hjælper de med at løse konflikter
  • stopper de endeløse diskussioner
  • giver de et behageligt arbejdsklima
  • strukturerer de møder
  • giver de lige plads til alles meninger
  • giver de plads til kreativitet

 

HVORFOR FUNGERER SIX THINKING HATS®?

Ofte når vi diskuterer snakker vi forbi hinanden. Vigtige sider bliver ikke belyst og nye ideer tilintetgøres inden de har haft mulighed for at udvikle sig. Ofte domineres møder af enkelte personer.

A og B snakker imod hinanden i håb om, at den der er bedst til at argumentere vinder.

 

Ved paralleltænkning bruger A og B denne samme form for tænkning.

 

 

Når emnet er belyst fra en side kan de skifte til en anden form for tænkning – igen samtidig. Dette fortsættes indtil alle vinkler er blevet fuldt ud belyst, og der vil efterfølgende kunne drages en kvalificeret beslutning.

Dette betyder altså at alle i et team kan analysere et emne nuanceret uden ubehagelige konfrontationer.

Tænkningen symboliseres ved de 6 forskellige farver hatte.

 

BESKRIVELSE AF DE FORSKELLIGE TÆNKEMÅDER

 

Gul hat

Den gule hat er optimistisk. Den fokuserer på fordelene ved det aktuelle emne.

Sort hat

Den sorte hat er den kritiske tænkning. Finder ulemper, fejl og mangler ved det aktuelle emne
– hvad kan gå galt.

Den hvide hat handler om fakta – hvad ved vi og hvad ønsker vi at vide.

Den grønne er den kreative – nye ideer, alternative muligheder.

Den røde hat handler om følelser – hvad siger vores intuition, kan vi lide det eller ej?

Den blå hat bruges til at styre processen – hvad er fokus & mål og hvilken type tænkning er der brug for.